Gode, effektive og sågar gratis tilbud – men hvad hjælper det, hvis man ikke kan få fat i målgruppen. Her kommer en kampagne ind i billedet …
Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner er gået sammen i projektGIV, som skal hjælpe børn og unge, der lever i en familie med stof-, pille- eller alkoholproblemer. Målgruppen er børn og unge mellem 8 og 24 år i de 3 kommuner. ProjektGIV er også en del af et 4-årigt forskningsprojekt sammen med Socialstyrelsen.
Kampagnen, der skal få fat på de unge, består af hjemmeside inklusiv intra for projektmedlemmerne, online spots, video spots (bl.a. gif-animation og stop-motion), trykt kampagnemateriale og merchandise mm.
Hjemmesiden
Kampagnen og projektets omdrejningspunkt er hjemmesiden projektGIV.dk. Intranettet er centralt for projektmedlemmerne, da de er fordelt på 3 forskellige kommuner og kun mødes én gang om ugen.

Misbrug i familier er omgærdet af en masse fordomme og uvidenhed. Ved at bygge den officielle del af hjemmesiden op af en masse små spots, der sætter fokus på hver sin “indgang” målrettet til hver sin del af målgruppen, er der langt større chance for at ramme den enkelte, frem for at have et samlet indhold, der skal fange en meget forskelligartet målgruppe med mange forskellige budskaber.
Hver lille spot kan let deles på de sociale medier, noget de 3 kommuner naturligvis også gør på deres facebooksider.

KICK off for DE UNGE
Specielt målgruppen 18-24 år er svær at få fat på. De er ikke nødvendigvis længere hjemmeboende eller en del af et uddannelsessytem. September 2018 byder derfor denne målgruppe på en gratis minikoncert med Vestegnens egen Gilli, hvor projektGIV lægger ud med at fortælle om deres tilbud. GIVs erfaring viser, at især samtalegrupper har stor succes for både børnene og de unge. Du kan læse mere om projektGIV her.
Har du brug for en kampagne til at få fat i din målgruppe, så kontakt os, så stikker vi hovederne sammen og ser på mulighederne.