Ud over at stå over for en sammenlægning mellem afdelingerne på Nørrebro og Bispebjerg, så var Sundhedsplejens udfordring, at de ikke længere kunne bruge navnet Sundhedshuset til deres tværfaglige base. Resultatet blev NÆRHEDEN – Sundhedsplejens hus på Nørrebro/Bispebjerg.
Identitetsprogrammet er udviklet på baggrund af et beskrevet brandingafsæt. Der er taget højde for, at to kulturer skulle sammenlægges (Sundhedsplejen på Nørrebro og Bispebjerg). Identiteten er fuldt ud afstemt med Københavns Kommunes (KK) designmanual på området for co-eksistens med KKs identitet. Gennem forløbet har der været afholdt workshops for sundhedsplejerskerne og andre medarbejderne.
»Det handler om nærhed mellem barn og voksen, nærhed i netværket og nærhed til Sundhedsplejen … Selve navnet Nærheden rummer den dobbelttydighed, der dækker det menneskelige og det praktiske i en central beliggenhed.«
Koch&Falk har stået for hjemmesidedesign og opbygning samt implementering af design og indhold i KKs nye template-platform.
Koch&Falk har i en lang årrække stået for Sundhedsplejen Nørrebros grafiske identitet og løbende udarbejdet trykte materialer og kampagner samt hjemmeside.