Geografiske forskelle i fraktioner og piktogrammer kan være en barriere for, at sortering af affald bliver en del af borgernes adfærd, uanset hvor de befinder sig. Koch&Falk bistod, i 2015, KL i en forundersøgelse af mulighederne for at udvikle et fælles farve- og piktogramsystem. Nu er systemet version 1.0 så lanceret, men den største opgave ligger stadig foran os.
Vi har været langt inde under huden på både borgernes vaner, affaldsselskaberne teknologier og kommunernes udfordringer. Vi er med andre ord rigtig godt rustet til at rådgive kommuner og andre interessenter i forhold til kampagner og helt konkret udvikling af grafisk materiale til implementering på affaldsbeholdere.
Det vil altid være en udfordring at lære en gammel hund nye tricks. Sådan er det også med borgernes vaner inden for affaldssortering. Et fælles ikonsystem er et godt udgangspunkt, men der skal tænkes i ændring af intuitive handlemønstre, indgroede vaner og sejlivede myter, hvis resultatet skal blive renere fraktioner.
Har du brug for grafisk og kommunikativ rådgivning i din kommune eller på din arbejdsplads omkring affaldssortering, så giv os et ring, og vi giver en kop kaffe.
··· Billedet er en side fra vores præsentationsmateriale ved KLs workshop omkring udvikling af nyt, fælles, nationalt ikonsystem for affaldssortering – læs mere om forundersøgelsen ···